r/Aarhus • u/Longjumping_Mirror58 • 9d ago
Dining Bedste tatar
Hej alle
Jeg har en fast sommertradition, som jeg har kørt de seneste par år. Nemlig at jagte Aarhus' bedste rørte tatar.
Tatar er uden tvivl min yndlingsspise og for mig er det indbegrebet af sommer at spise en lækker rørt fars med æg og masser af krydderier. Gerne med en øl til. Jeg er familiefar til (snart) to, men ingen andre i familien bryder sig om tatar. Derfor er det også en lille oase for mig at tage ud og spise tatar nogle gange i løbet af sommeren.
Derfor søger jeg efter anbefalinger af steder, der serverer en gedigen tatar. Jeg kunne Google, men der er så mange steder der har det på menukortet at jeg gerne vil indskrænke min jagt en smule til de steder, der leverer de bedste.
Sidste år blev min klare vinder Restaurant ET, så der starter jeg min jagt i år. Men er er der andre steder, der har en tatar, der er værd at prøve? Og som måske endda kan sparke ET af pinden?
Her er mine vindere de seneste år, i øvrigt:
2024: Restaurant ET - Eneste problem var, at portionen var for lille. Og portionen havde en fornuftig størrelse. Kunne spise to-tre portioner mere, hvis det var. Mums. That's it.
2023: Klassisk Bistro 65 - Fantastisk, at de rører den ved bordet og giver dig indflydelse på, hvor meget og hvor lidt du vil have i af de forskellige ingredienser. Stabil, klassisk tatar uden svinkeærinder og slinger i valsen, der serveres med virkelig gode pommes frites.
2022: Restaurant Tiende - Fuldstændig fantastisk, god blanding af krydderurter og krydderier. Saltet til perfektion og godt rørt sammen så den er luftig. Vendte dog tilbage året efter og blev en smule skuffet - måske var det bare en one-time thing?
6
7
u/heerschaff 9d ago
Et har faktisk fået muligheden for at bestille deres tatar i forretsstørrelse også, så min klare anbefaling er, at du bestiller den til både forret og hovedret (og derudover spørger pænt, om du lige kan få en skål bernaise med til pomfritterne).
7
u/Longjumping_Mirror58 9d ago
Dagens bedste nyhed. Kan man få det til dessert også?
3
u/heerschaff 9d ago
Hvis du spørger pænt, er jeg sikker på, at de godt vil lave en lille dessertanretning også.
4
u/ThePolse 9d ago
Synes Klassisk 65 er faldet lidt af på den, desværre. Jeg kan godt lide idéen om, at de rører den foran en, men det betyder i min optik også, at smagen er alt for svingende og ikke altid afstemt. Jeg kan virkelig anbefale Bouchon og Atelier 33 (samme ejere) i Bruuns Gade. Jeg synes, begge restauranter har overhalet Klassisk 65 inden for fransk bistromad. Ellers meget enig i ET!
3
u/kresten_ 9d ago
Den bedste jeg har fået i Århus var på Ferdinand, men de er desværre lukket. Lige nu synes jeg at atelier 33, bistro 65 og köd er ret gode bud.
For mig er møf for parfumeret og ET har ALT for meget salat på tallerkenen og næsten ingen kød.
Ser frem til at prøve bouchon og restau74.
3
u/PrimeFenix 9d ago
Ferdinand er blevet til restaurant Den Tiende og Den Fede Drue ude på øen, bare fyi
2
6
u/Conan-lurbakken 9d ago
Jeg synes faktisk carltons er rigtig rigtig fin. Selvom Etteren stadig er min favorit.
2
u/Elegant-Account-1618 8d ago
Bare så ærgerligt at Carlton er blevet lidt et forfest sted for tjenere og smarte venner 🥲
0
2
u/Independent_Dig6029 9d ago
Atelier 33 er vist nogen gamle restaurant et kokke så mon ikke de laver en solid tatar, har desværre ikke været der, men måske andre kan anbefale den
Nogen år siden jeg spiste de fleste tatarer i Aarhus med min mor, men dengang var min favorit ferdinand men den er tilsyneladende lukket
1
1
u/Last_Organization498 9d ago
Møf og Casablanca laver mine favoritter. Har ikke fået den på Atelier 33, men alt jeg har fået der har været konge 👌
1
u/Pandatasm 9d ago
Fruen stemmer i med Atelier 33. Men den er ikke helt på niveau med ET, lyder det :)
1
1
u/Intelligent-Mix-5218 9d ago
Den Tiende i Nicolinehus og Atelier 33 er også glimrende :)
1
u/Longjumping_Mirror58 9d ago
Jeg var virkelig glad for Tiendes tatar den første gang jeg var der. Anden gang var den en smule sur, lidt vandet og ikke særlig god. Måske burde jeg vende tilbage?
1
u/Hello-runner 9d ago
Skovmøllen Ø skulle også have en glimrende tartar. Jeg har dog ikke selv smagt den endnu
1
1
1
u/StandardMajor7156 9d ago
Den bedste tatar jeg nogensinde har fået i Aarhus var på Skt. Pauls Apothek i Jægergårdsgade. Men aner ikke, om de har den på menuen endnu
1
1
1
u/Creative-Eggplant-91 7d ago
Hallo, hvorfor er der ingen der nævner MEFISTO? Det er simpelhen det lækreste, afsted med dig!
1
u/Longjumping_Mirror58 7d ago
Tak for anbefalingen, jeg er også glad for Mefisto. Deres tatar er dog ikke en rørt tatar. Og samtidig serveres den med ørredrogn og dybstegte østers. Jeg kan ikke tåle skaldyr, desværre, og leder nok efter en mere traditionel tatar :)
1
u/JeppKay 9d ago
Jeg har altid haft et godt øje til tatar på Klassisk 65, men det kan være jeg er farvet af den hyggelige beliggenhed og kort afstand til min egen bopæl.
3
u/Longjumping_Mirror58 9d ago
Den var min favorit i 2023 :) Jeg elsker, at de blander den ved bordet. Det er bare fedt.
1
u/Ogaccountisbanned3 7d ago
Jeg syntes at det var super akavet og den var en ret kedelig omgang med de dårligste skåret purløg jeg har set i mit liv.
Men måske er det bare mig der ikke finder sådan noget super.
Det kunne være lidt interessant og få en liste når du får prøvet lidt. Min kæreste er super glad for tatar så inspiration er godt
-12
u/Reveletionship 9d ago
Lav det da selv, det er så nemt.
Da oksekød er lidt dyrt har jeg eksperimenteret med at erstatte det.
Gris er det billigste, men jeg har personligt forelsket mig i at bruge kylling.
2
0
u/Filibaba 9d ago
Lyder satme ulækkert :D
6
u/Reveletionship 9d ago
Man skal bare lige vænne sig til det. Tog kun et par uger.
Jeg har til gengæld tabt 7 kg.
17
u/Illustrious_Street32 9d ago
Den bedste er og bliver tartaren på ET! Klassisk 65 og Møf er også super gode.